Ugen der gik #4

Hello there.
Det er næsten ikke til at forstå, at der allerede er gået endnu en uge. Jeg har på mange måder haft nogle utrolig skønne dage, og det er endnu engang tid til at se tilbage på ugen der er gået.

Mandag.
I mandags skinnende solen så smukt. Man får helt forårsfornemmelser, hvilket virkelig er skønt. Vi startede morgenen med at hoppe i trænings-tøjet. Det var hårdt og dejligt på samme tid. Jeg skulle mødes med min mødregruppe inde i byen til frokost, og valgte naturligvis at gå derind med barnevognen når vejret var så skønt. Jeg nyder virkelig at mødes med de søde piger hver mandag, og tiden flyver altid afsted når vi er sammen. Sommetider er det virkelig rart, at tilbringe tid med nogle der har ligeså meget fokus på baby-gylp og lorte bleer som en selv.

Tirsdag.
I tirsdags havde min søde veninde Christina inviteret mig til en morgenmad-date hjemme hos hende. Hun havde lavet lækker morgenmad til os, og det var simpelthen så hyggeligt. Hvis i mangler inspiration til opskrifter der både passer til morgen, middag, aften eller hvis man har en sød tand (ligesom jeg) bør i virkelig tjekke hendes blog ud der er fyldt med skønne opskrifter.

Onsdag.
I onsdags.... Hvad i al verden lavede jeg i onsdags? Dumme amme-hjerne! Nå jo. I onsdags startede vi morgenen inde hos borger-service da familiens mindste medlem skulle have lavet pas. Det tog et split-sekund og så var det overstået. Vi skulle på besøg hos Noras ene sæt oldeforældre (hun har tre) og inden da nåede jeg lige at forberede lidt materiale samt at besvare mails. Vi havde nogle hyggelige timer sammen og blev forkælet med kaffe og kage. Om aftenen tog vi med far(mand) på arbejde i Middelfart hvilket var en kæmpe succes. Det var en lang, produktiv og dejlig dag.

Torsdag.
I torsdags skulle vores lille pige vaccineres, og vi havde derfor ikke andre planer i kalenderen. Jeg er saftsuseme en pylre-mor og kunne næsten ikke holde ud, at min lille pige skulle stikkes. Hun klarede det simpelthen så flot. Jeg har skrevet et indlæg lige her. Vi fejrede Valentins-dag sammen som familie og hyggede om vores lille feber-ramte pige. Min bedre halvdel forkælede den pylrede mor med de smukkeste blomster og vi nød hinanden som vi gør hver eneste dag.

Fredag.
I fredags vågnede vi forholdsvis tidligt, og da vores lille pige både var frisk og fredags-kæk valgte vi at starte dagen med træning som vi plejer. Til middag fik vi besøg af Noras farfar og det var simpelthen så hyggeligt som altid. Resten af dagen blev brugt på en lang gå-tur med barnevognen, familie-hygge og en stor skål af det obligatoriske bland-selv-slik.

Lørdag.
I lørdags startede jeg dagen med at bruge et par timer i spa-afdelingen mens far(mand) og Nora holdte fest i stuen. Jeg iførte mig krøller, makeup og et nyt sæt tøj og følte mig hammer-lækker hele dagen. Vi mødtes med Noras mormor, morfar og oldemor til frokost på Café A. Vi fortsatte familie-hyggen hos oldemor med kage fra Lagkagehuset. Vi havde den dejligste eftermiddag. Det var simpelthen så hyggeligt.

Søndag.
I søndags startede vi morgenen i træningscenteret da vi havde sprunget en enkelt dag over i denne uge. Resten af dagen blev brugt på praktiske ting i form af vasketøj, rengøring og forberedelser til den kommende uge.

Synes godt om

Kommentarer