Ugen der gik #7

Hello there.

Jeg synes virkelig den forrige uge er fløjet afsted, og selvom jeg ikke har været så aktiv herinde har jeg haft travlt med en masse praktiske (og hyggelige) gøremål.

Mandag. I mandags skulle min mødregruppe og jeg ud og luftes en smule. Vi mødtes til brunch på stamsteddet (bedre kendt som Eydes) og det var som altid utrolig hyggeligt. Det regnede da vi tog afsted, men på hjem-turen var det tørt.

Tirsdag. I tirsdags måtte jeg aflyse en aftale med min søde veninde, da både Nora og jeg var temmelig udkørte efter mange dage på farten. Om eftermiddagen skulle vi på besøg hos Noras kommende vuggestue. Det var en rigtig god oplevelse, og selvom jeg på ingen måde kan holde tanken ud om, at skulle aflevere min lille pige endnu, er jeg sikker på at det er det helt rette sted. Om aftenen fejrede vi Noras fire måneders fødselsdag.

Onsdag. I onsdags startede vi dagen til tumlastik som vi plejer, og i anledning af fastelavn var Nora klædt ud som prinsesse naturligvis. Det gik rigtig fint, men jeg kunne dog mærke at hun stadig var træt (og temmelig mor-syg) i løbet af dagen. Om aftenen hyggede jeg mig på badeværelset med en lækker ansigtsmaske, og den skal jeg iøvrigt nok fortælle jer mere om snart.

Torsdag. I torsdag havde jeg en off-dag på alle måder. Jeg har simpelthen været så sløj de seneste mange dage, og jeg havde brug for en dag uden planer. Vi gik en lang tur med barnevognen og hyggede hjemme. Jeg var forbi min lokale blomsterhandler for at købe de insta-venlige brudeslør der ses overalt i øjeblikket.

Fredag. I fredags startede jeg dagen hos min læge for at få styr på nogle helbredsmæssige ting, og alt ser heldigvis rigtig fint ud efter alle komplikationerne efter fødslen. Derudover fik jeg styr på nogle praktiske ting i form af rengøring og vasketøj. Jeg behøver efterhånden ikke at nævne den obligatoriske bland-selv-slik.

Lørdag. I lørdags vågnede jeg med et tungt hoved og en hals der var øm og irriteret. I gamle dage ville det være selvskyldt efter en lang nat på danse-gulvet, men desværre var årsagen knap så sjov denne gang. Jeg brugte hele dagen på at drikke kamille-te med honning iført jogging-tøj. Om aftenen besøgte vi min svigerfar der havde inviteret på lækker aftensmad. Det var så hyggeligt.

Søndag. I søndags brugte jeg størstedelen af dagen på at besvare mails og forberede indhold til mine sociale medier. Og nå ja, så solgte vi vores sofa. Vi fik seksten henvendelser indenfor tolv timer, og i den forbindelse vil jeg lige skulderklappe effektiviteten af den market-place funktion facebook har skabt.


Synes godt om

Kommentarer