Ugen der gik #8

Hello there.
Det er efterhånden en mandags-tradition, at starte indlægget på en kliché-agtig måde. Det er nemlig allerede tyve uger siden, at vi blev en lille familie på tre og det er næsten ikke til at forstå. Det har været de absolut bedste (og hårdeste) uger i vores liv, og vi nyder fortsat vores efterhånden knap så nye (men fantastiske) roller i fulde drag. Den forrige uge har virkelig været skøn og jeg glæder mig utrolig meget til at dele den med jer.

Mandag.
I mandags måtte jeg endnu engang aflyse de fleste af ugens aftaler, da min krop på alle måder fortalte mig, at det var nødvendigt at slappe af. Jeg har været utrolig slem til at proppe kalenderen med planer hver eneste dag, og det bliver altså for meget for vores lille pige og hendes (meget trætte) mor.

Tirsdag.
I tirsdags havde vi endnu en hjemme-dag. Jeg havde sovet cirka 4 timer om natten (med afbrydelser i mellem naturligvis) og derfor var det virkelig tiltrængt. Vi startede morgenen med en lang tur med barnevognen, og sluttede dagen på samme måde. Det er simpelthen det eneste der fungere når vi har en overtræt baby der trænger til at sove.

Onsdag.
I onsdags skulle de sidste forberedelser til vores første ferie i udlandet planlægges. Om morgenen startede vi med den obligatoriske tur med barnevognen, så mini-chefen kunne få sin formiddags-lur (læs: skønhedssøvn) inden hendes farmor aflagde et besøg til frokost. Det var utrolig hyggeligt. Resten af dagen blev brugt på hovedrengøring af lejligheden, afslapning og pakning af bilen. Man skal virkelig have meget baby-grej med på sådan en familie-ferie og vi var pludselig temmelig glade for vores valg af bil.

Torsdag.
I torsdags kørte vi hele dagen. Det var virkelig en hård tur at komme igennem, da vores lille (stædige) pige ikke ville sove overhovedet. Hun tog power-naps on and off hvilket resulterede i en meget træt mor efter tolv timers underholdning på bagsædet. Efter en lang køretur blev vi budt velkommen hos min storebror og svigerinde. Det blev fejret med en kold cola inden sengetid.

Fredag.
I fredags vågnede vi op til det smukkeste solskin, og ferie (og fredags-humøret) var højt. Vi spiste morgenmad på deres skønne altan med udsigt udover Bruxelles, og havde en langsom (og hyggelig) morgen sammen med min svigerinde. Om eftermiddagen mødtes vi med min storebror på hans arbejde da han havde fri. Det var virkelig skønt at se hvor han arbejder, da det pludselig er meget lettere at relatere til når han fortæller om det. Resten af dagen blev brugt med familie-hygge i det fine solskins-vejr. Vi spiste burgere på en hyggelig restaurant hvorefter vi så mange af de store (smukke og kendte) områder i byen. Vi svømmede i chokolade, bajere og en fantastisk stemning af glæde, forår og weekend. Det var virkelig den dejligste dag.

Lørdag.
I lørdags startede vi med at hente morgenmad hos den lokale bager. Vi havde endnu en stille og rolig morgen (som vi bedst kan lide det) inden vi endnu engang skulle på opdagelse i Bruxelles. Vi besøgte de bedste (og meget lange) shopping-gader. Vi spiste (de absolut lækreste) kødboller og pommes-frites til frokost. Der er virkelig et stort udvalg af skønne restauranter der er værd at besøge. Til eftermiddag fik vi kaffe og kage på en hyggelig café hvorefter vi shoppede chokolade. Jeg kunne have købt hele butikken. Vi blev forkælede med en lækker pastaret om aftenen, hvor vi valgte at spise hjemme efter en lang dag med massere af oplevelser. Endnu en skøn dag.

Søndag.
I søndags startede vi morgenen med morgenmad hjemme hvorefter vi tog på en længere tur for at opleve Atomium. Det var virkelig en smuk (og meget speciel) bygning som er værd at se. Vi spiste frokost på en meget lokal restaurant hvor vi fik den lækreste (og meget lokale) mad. Det smagte helt fantastisk. Vi tilbragte eftermiddagen hjemme hvor vi slappede af efter nogle dage med mange oplevelser. Vi sluttede aftenen af med pizza og belgiske-vafler. Det var virkelig de lækreste vafler jeg nogensinde har smagt, og det var efter min mening den bedste måde at afslutte en skøn weekend.

Synes godt om

Kommentarer