Vores besøg på børneafdelingen

Vores lille (læs: store) charmetrold.

Hello there.
Det er efterhånden ved at være fem (eller nærmere seks) uger siden, at vores besøg hos lægen udviklede sig til et besøg hos børneafdelingen på Odense Universitetshospital. Jeg har simpelthen modtaget så mange søde beskeder efter jeg delte det på min insta-story og derfor føler jeg, at jeg skylder jer alle en lille opdatering. Jeg stoppede med at amme efter seks måneder fungerende som fuldtids-mælkebar og efter amme-stoppet begyndte vores lille mini-chef at slå ud i ansigtet i forbindelse med forskellige måltider. Allerede kort efter min fødsel forholdte vi os til, at der var en chance for, at vores lille pige havde arvet min laktoseintolerance. Vi havde nævnt det utallige gange for vores egen læge (og sundhedsplejerske) men de begge mente at vi skulle se tiden an. Knopperne i ansigtet begyndte at blive mere og mere permanente, og i forbindelse med måltider (både modermælkserstatning og almindelig mad) blussede de op og blev meget tydelige. Mini-chefen virkede egentlig ikke generet af det, og derfor troede vi det første lange stykke tid, at der blot var tale om noget kosmetisk. Efter et par uger begyndte mini-chefen at have flere problemer med sin mave, og antallet af knopper i ansigtet var ikke ligefrem blevet mindre. Vi valgte derfor at kontakte vores lægehus endnu engang, og valgte bevidst at komme ind til en anden læge. Vi havde brug for at høre en andens vurdering af problemerne, og samtidig få en afklaring. Endelig (langt om længe) var der en der tog vores henvendelse alvorligt, og samme dag blev vi sendt videre til børneafdelingen. Vi blev mødt af de sødeste mennesker på børneafdelingen, og vores lille pige fik taget blodprøver af den samme der tog hendes hælprøve da vi var indlagt på barselsgangen. Det var et glædeligt gensyn, og selvom det var møg hamrende hårdt, at se sin lille pige blive stukket var vi glade for, at det var ham der skulle gøre det. Han var professionel, dygtig og rigtig god til at berolige os alle tre. Vi blev sendt hjem med besked på, at der kunne gå tre til fire uger før vi ville få svar på blodprøverne, men allerede to uger efter vores besøg på børneafdelingen blev vi kaldt til en opfølgende samtale hos egen læge. Lægen forklarede os, at Nora har arvet min laktoseintolerance - hvilket vi allerede havde gættet for længst. Der findes flere former for laktoseintolerance, og desværre har Nora den samme slags som jeg har, hvilket betyder at man ikke kan vokse sig fra det. Det var dog rigtig dejligt, at få en afklaring på det hele. Vi lever i forvejen laktosefrit herhjemme, og derfor har den eneste udfordring været hendes modermælkserstatning (som iøvrigt kan købes laktosefrit på apoteket) som hun alligevel ikke får længere samt hendes mad i vuggestuen. Allerede dagen efter informerede vi det søde personale i vuggestuen om hendes situation og derfor får hun serveret lækkert (og hjemmelavet) laktosefri-mad i vuggeren. Vi har netop fået en ny indkaldelse til børneafdelingen på Odense Universitetshospital hvor vi skal snakke med en børnelæge, da det er temmelig vigtigt at ligge en plan for hendes kost fremadrettet. Vi skal højest sandsynligt have en samtale med en diætist så vi sikre os, at hun får de rette ting gennem kosten. Har i nogle erfaringer med småbørn og laktoseintolerance? Rigtig dejlig dag. Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer