Vores femte jordemoder besøg

Hello there.
Jeg havde virkelig håbet, at dette besøg hos jordemoderen ikke ville blive nødvendigt. Vi har i flere uger været mere end parate til at byde vores lille pige velkommen til verden, og ingen af vores jordemødre havde regnet med at jeg skulle være en af dem der ville gå over tid. Dette er virkelig beviset på, at tonsvis af voldsomme plukkeveer og et hoved der står fast tidligt i processen på ingen måde er en garanti for at overholde den termin man har stræbet efter igennem hele graviditeten. Det er fuldstændig uforudsigeligt, og det er kun vores lille pige og min krop der bestemmer hvornår tiden er den rette. Vi havde en rigtig god snak med vores jordemoder i dag, da mit manglende overskud skinner igennem på alle mulige måder. Mit bækken knirker mere end nogensinde, væsken skvulper og kvalmen er kommet retur med lynets hastighed ligesom jeg ellers troede at den langt om længe var kommet under kontrol. Jeg har efterhånden lært at leve med alle de skavanker der har fulgt med denne graviditet, men det her psykologiske game her på falderebet er virkelig slemt at komme igennem, og den tid der førhen fløj afsted har aldrig gået langsommere end nu. Der følger helt automatisk en skuffelse med, når man rammer terminsdatoen og efterfølgende kan se antallet af dage stige i den forkerte retning. Min bedre halvdel og jeg forsøger virkelig at holde hovedet og humøret højt, og uden ham var jeg aldrig nået hertil. Det absolut værste ved at gå over tid er den manglende forståelse fra folk der flere gange dagligt kommer med gode råd til at nyde den sidste tid, til at sætte fødslen igang og sidst men ikke mindst skal spørge om jeg har født. Mine hormoner flyver rundt i kroppen, og inden længe flyver der ting igennem luften af ren frustration og afmagt. Jeg ved ærlig talt ligeså lidt som alle andre, og kan derfor på ingen måde svare på hvornår fødslen sætter igang. Selvom min krop knokler på højtryk, og selvom at jeg på ingen måde kan overskue en eneste dag mere i det her graviditets-mareridt, så er jeg simpelthen så ovenuden stolt og glad for, at min krop har været i stand til at bære vores lille guldklump de sidste ni måneder. Hun har det fantastisk i maven, og har en rigtig fin størrelse. På nuværende tidspunkt venter vi bare på at hun giver afkald på hendes all inklusive spa-ophold, og snart indser at det er meget sjovere at hænge ud i mælkebaren dagen lang. Vi har fået sat en dato på en igangsættelse, men jeg håber inderligt at hun bestemmer sig for at komme før. Nu vil jeg smide benene op, nyde en iskold cola og nyde at vi er et skridt tættere på at blive en lille familie på tre. Jeg har for nylig læst og anmeldt en bog, der i den grad har hjulpet mig til at takle disse svære dage, og som forhåbentlig også kan hjælpe os igennem en god fødsel. Det skal jeg naturligvis nok fortælle jer meget mere om snarest. God aften. Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer