Vores sidste besøg hos sundhedsplejersken

Hvor blev tiden af? På første billede er vores lille musling kun 6 uger gammel og på det andet billeder er hun næsten 9 måneder. Så mange dejlige minder allerede.

Hello there.
Vi har (endelig) afsluttet vores forløb hos sundhedsplejersken, og det skal naturligvis fejres. Det er ingen hemmelighed, at vi ikke ligefrem har været pjattede med de (efterhånden mange) besøg vi har haft, og det er der egentlig flere grunde til. Den seneste periode (på efterhånden mange måneder) har vi haft stor succes med mad-kontoen, og det har simpelthen været så dejligt. Vi havde en gennemsnits-baby ved fødslen, men grundet mine komplikationer efterfølgende tabte hun sig et halvt kilo de første par dage. Det resulterede i en lille (men lækker) baby, der pludselig ikke måtte tabe sig mere. Vi havde stor succes med amningen indtil ved seks måneders alderen, hvor jeg pludselig oplevede at have for lidt mælk. Det skabte en masse urolige nætter, en sulten baby og et par over-trætte (og lettere frustrerede) forældre. Vi blev vejledt til at have fokus på amning, supplering med sutteflaske og opstart på grød selvom vi nøje havde forklaret situationen. I stedet for at lytte til eksperterne valgte vi at følge vores mavefornemmelse, da den aldrig tager fejl. Jeg stoppede amningen og fokuserede i stedet på, at gøre det hyggeligt for vores lille pige at få sutteflaske. Da hun efter (forholdsvis) kort tid opdagede at hun blev dejlig mæt af sutteflasken, valgte vi stille og roligt at starte op på grøden igen. Dette viste sig at være en stor succes. Det var simpelthen for mange ting på én gang, for vores lille menneske. Jeg synes simpelthen, at det er så ærgerligt når (de ellers dygtige) fagfolk forholder sig til de firkantede skemaer i stedet for at lytte til de tanker og observationer vi som forældre har foretaget os. Efterfølgende har vi på ingen måde haft problemer med vores mad-rutiner, og det har resulteret i at vores lille pige er verdens gladeste humør-bombe. Som førstegangsforældre kan det sommetider være utrolig svært (og grænseoverskridende) at banke i bordet for at blive hørt, og det er med sikkerhed en erfaring vi har gjort os. Heldigvis er vi (førstegangsforældre) også udstyret med en mavefornemmelse der sjældent tager fejl, og det er virkelig vigtigt at lytte til den. Vi oplevede (under mad-krisen der skyldtes overgang fra amning til flaske og grød) et lille dyk på den såkaldte kurve. Til gengæld blev vi mødt af de fineste målinger og tal i dag, der viste at Nora havde ramt sin gamle kurve både i forhold til længde og vægt. Dette er simpelthen så dejligt, da det blot afspejler at vi som forældre har handlet fuldstændig korrekt udfra hendes behov. Vi nåede ikke længere end lige ind i lokalet, før vores lille mirakel fandt en masse legetøj der var mere spændende end mor og far. Vi fik enormt meget ros som forældre, og det varmede virkelig mit moderhjerte. Det betyder rigtig meget, at få anerkendelse for det arbejde man gør hver eneste dag. Motorisk er vi (læs: vores lille pige) rigtig flot med, og sundhedsplejersken fortalte at mini-chefen allerede siger nogle lyde (læs: ord) som hun først burde kunne om nogle måneder. Gad vide hvem hun har de snakke-skills fra? Haha. Det var to stolte forældre der forlod lokalet i dag, og det var en utrolig skøn afslutning på dette sundhedsplejerske-kapitel. Det er næsten ikke til at forstå, at vi allerede er færdige med den slags. I morgen fylder Nora ti måneder, og om ganske få uger starter hun i vuggestue. Jeg er på alle måder så stolt af min lille familie, og glæder mig til at dele den kommende tid med jer herinde. I ønskes den dejligste dag. Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer