Storytelling

Storytelling er det, der gør et brand levende. Jeg udvikler fortællinger, der fremhæver brandets værdier, stemning og identitet, og som skaber en naturlig forbindelse mellem virksomhed og målgruppe. Ved at kombinere ord, visuelle elementer og stemning formidler jeg et brandunivers, der både gør indtryk visuelt og følelsesmæssigt. Storytelling skaber sammenhæng på tværs af kanaler, styrker relationen til målgruppen og hjælper virksomheden med at skille sig ud.

Style tile

Brandtekst til Elly Studio med storytelling

Elly Studio udspringer af en livslang fascination af blomster, æstetik og den særlige stemning der opstår, når et hjem afspejler personlighed. Bag Elly Studio står Sarah - en kreativ kvinde med sans for detaljer og æstetik, og som har en stor kærlighed til de elementer, der gør indretningen i hjemmet personlig og levende.

Inspirationen til Elly Studio stammer fra en ganske særlig person. Sarahs mormor, Elly havde en stor kærlighed til blomster og havde både hjemmet og haven fyldt med dem i alverdens former og farver. Blomsterne skabte en helt særlig stemning og en følelse af glæde midt i hverdagen, og denne følelse ønsker Sarah at bringe videre i Elly Studio.

Elly Studio er et univers skabt til dem, der ønsker at fylde hjemmet med håndlavet keramik eller naturtro kunstige blomster, der begge har til fælles at skabe stemning og glæde i hjemmet. Sortimentet består af håndplukkede interiørprodukter fra dygtige, danske brands, der alle forener æstetik, kvalitet og naturtro detaljer. Alle produkterne er nøje udvalgt, med formål om at kunne skabe et hjem, der føles autentisk og inspirerende.

Formålet hos Elly Studio er at hylde de små øjeblikke, som hverdagen byder på, og at give plads til, at kreativiteten kan blomstre. De naturtro kunstige blomster giver kunderne mulighed for at skabe et hjem, der både er smukt at se på, men som også føles levende, personligt og fuld af historie.



Brandtekst til Elly Studio uden storytelling

Elly Studio er en dansk interiørvirksomhed med fokus på æstetik, kvalitet og personlig indretning. Bag virksomheden står Sarah, som har en stærk sans for detaljer og æstetik, og som har en stor passion for de elementer, der gør et hjem levende og personligt.

Sortimentet består af håndplukkede interiørprodukter fra udvalgte danske brands, der alle forener æstetik, kvalitet og naturtro detaljer.

Formålet hos Elly Studio er at fremhæve de små øjeblikke i hverdagen og give plads til kreativitet. De naturtro kunstige blomster giver kunderne mulighed for at skabe et hjem, der både har et sammenhængende visuelt udtryk, og som kombinerer funktionalitet, æstetik og personlighed.